Krokodillen var heller ikke at finde på....Fiji! Del.1.

..Men så var der så meget andet :-)

Onsdag efter skole blev vi kørt direkte til lufthavnen af vores svenske housemate Sarah. Godt forberedt med masser af sandwiches og én virkelig stramt pakket backpacker taske...Yes, Ét stykke baggage = absolut ingen stilletter eller andre "unødvendige" accessories til Maria!

Vi var i god tid (sådan Julle) og ventede i 40 min på at de åbnede skranken (sådan Maria).

Efter nogle timers flyvetur landede vi endelig på hovedøen på Fiji og blev modtaget med "Bula" - Hej på fijiansk af et tremandsband med to guitarer og en ukulele. Bandet var selvfølgelig iklædt hawaiiskjorter!

Efter en del problemer med at hæve penge i automaten (det lader til at hæveautomater og kredit kort er vores evige troublemakers) blev vi kørt til Smugglers' Cove, et hyggeligt lille hotel som lå ud til vandet. Her fik vi os et par øl og snakkede med andre rejsende, som også skulle videre ud til de forskellige øer.

Endelig blev det morgen, altså virkelig tidlig morgen, og det var tid til at sejle mod Yashawa øerne. En virkelig helt igennem FANTASTISK sejltur. Vi passerede en lang række små paradisøer, ofte ikke større end 100 meter i diameter. Vores sejlbåd (julius siger det hedder en katamaran!), som var stor og gul, stoppede ud for hver ø, hvorefter mindre både sejlede ud fra de enkelte øer med rejsende der skulle videre til de næste øer og tog de nye logerende med tilbage. 

Efter 2 timer sejllads kom vi forbi endnu en fantastisk ø. Vi råbte i kor " ihh der vil vi gerne bo" - okay "iihh'et kom nok mest fra Maria. Men heldige som vi var, så var det vores destination vi var kommet til. Orrhh (udråb der passer mere til Julius) det var perfekt. 

Øen hed Waya og stedet vi skulle bo på hed Octopus Resort og ligesom i lufthavnen blev vi modtaget med sang.

Straks efter ankomst hoppede vi i vandet og snorklede efter sjove fisk. Koralrevet var utrolig smukt og vi kunne have blevet i vandet i flere timer, hvilket vi faktisk endte med, da Julius mistede sin snorkel og måtte dykke rundt efter den for til sidst at finde den på bunden.

Vores fine hytte med brusebad under åben himmel, som vi var så heldige at blive opgraderet til

Se det er ingen hemmelighed, at vi aldrig lader en god drink eller iskold øl gå os forbi næsen, så vi passede utrolig godt ind på øen når der var "Happy hour time!" - skal siges med en meget mørk bamsestemme og så skal man helst have en blomst bag øret - og være mand. Der var beachparty om aftenen med bål på stranden og tequila direkte i løgnhalsen! 

På Waya fik vi os nogle fantastiske venner bla. et fransk par, Adrien og Ana, bosat i Sydney og som vi skal bo hos når vi drager øst på. De var heldigvis også nogle festaber. Ana på billedet foran Julius og Adrien herunder i færd med at repræsentere Les Francaise!

Så var det tid til flere oplevelser i det blå. På en snorkeltur var vi  så heldige at opleve hele fire styks kæmperokker eller Mantareys som de også kaldes. 3.5 meter store svømmede de i cirkler under vores fødder. Det var på én gang en skræmmende og helt fantastisk oplevelse

Derefter sejlede vi ud til "Mafia island", en mellemstor ø hvor den italienske mafia i midt firserne havde påbegyndt byggeriet at et casino. Byggeriet blev dog stoppet af den fijianske regering pga. manglende tilladelse, tsk tsk typisk mafiaen altså!

Den italienske mafia efterlod derfor alt - bogstaveligt talt alt lige fra halvfærdige betonbygninger og rustne traktorer til sko og barbergrej, ja selv deres hunde havde de efterladt.

Maria ville gerne have den her med hjem...

Og Julius ville gerne have den her med hjem..






På "Mafia island" var der også masser af gode dykker muligheder... meeen først skal man jo lige have snorkel gearet på og det er ikke altid lige nemt! 

Dagen efter besøgte vi landsbyen på øen. Vi var så heldige at få lov til at overvære deres gudstjeneste, det var virkelig en smuk oplevelse.



Da der var ret så varmt i kirken, gik Julius på eventyr i landsbyen. Landsbyens børn, som også var forsvundet fra kirken, fik hurtig interesse for den mærkelige hvide mand med det store skæg!

Vores sidste aften på øen stod i romantikkens tegn. Julius havde i samarbejdet med hotellet arrangeret en privat og romatisk middag for to på stranden. Det var perfekt og Julius behøver nu aldrig at vaske op længere. (damn you opvaskemaskine!)

Maria havde gjort sig fin og iført sig en kjole kreeret af sin kære og dygtige mor!

Vi fik iskold champagne og den mest vidunderlige mad!

Og bedst af alt havde vi udsigt til nattehimlens stjerner og kunne nyde lyden af havets bølger.
På øen mødte vi også et meget undeholdende amerikansk par, David og Liyan, som var på deres bryllupsrejse og de fortjener næsten deres helt eget indlæg.

David og Liyan fra Bel Air 

Efter 6 dage var det tid til at udforske andre øer og næste stop var Nacula Island, hvor vi skulle bo på Nabua Lodge, en meget speciel oplevelse.. men mere om det i næste indlæg :-)

Kan nogen gætte, hvor vi mon er taget hen??

Lige i øjeblikket...

Hører vi denne sang....





P.s Vi har et meget spændende indlæg til jer klar om kort tid... hvor i skal gætte noget !

… heller ikke i Perth lufthavn

- Vi ankom sent mandag eftermiddag og anede ikke hvor vi skulle tage hen. Så vi fandt nogle computere og søgte efter hostels i Perth midtby, en lettere umulig opgave, når computerens keyboardtaster E,S, D,R og O ikke virkede – så googlesøgning ”Hostels Perth”,  blev til ”htl Pth”. Og gud ved om den anden computer tilfældigvis var optaget af en lallet lufthavnsmedarbejder, som absolut skulle færdiggøre sit online tetris spil netop nu..? Johh søreme jo! Så vi måtte søge hjælp hos den mere arbejdsomme del af lufthavns personalet og fandt "Backpackers Exclusive", som måske ikke ligefrem levede op til den sidste del af navnet, men bestemt det første.

… Krokodillen var heller ikke at finde på Curtin University… men måske når det bliver varmere:-s

Vores første morgen i Perth og vi skulle finde vej til universitetet med bus, hvilket ikke er helt let, da den australske offentlige transport slet ikke er til at regne med. Nemt var det heller ikke at finde vej på campus.

Dette kort står ved indgangen til universitetet og er ikke nordvendt. Derfor er alt modsat fra hvor man står.. lidt dumt! Hmm.. tror bare vi går lige ud og til højre... eller venstre?! (Klik på billederne for fuld størrelse)

På universitetet blev vi mødt med stor forvirring og mange asiater! Vi fik faktisk indtryk af, at vi ikke engang var blevet optaget, og blev sendt fra bygning til bygning i søgen efter svar. Så det var en lidt nervepirrende og stresset dag, lige indtil vi fandt frem til vores Study Abroad Manager, Lynn. En rigtig sød dame, som hjalp os med alt lige fra vores optagelse på universitetet, til at sikre os de fag vi ønskede os og alle mulige tips og tricks til at spare penge og have et sted at komme/ringe til 24/7, når vi fik brug for hjælp! Efter en laaaang dag på universitetet, besluttede vi os for at spise et sted i byen. Vi havde fået anbefalet en indisk vegetar ”restaurant”... restaurant er måske så meget sagt. Det var med høflig selvbetjening, og vi mener selvbetjening med stort S, hvor man betaler efter, hvad man nu selv finder det rimeligt at betale, for den mad og drikke man selv hentede ved en 4m lang buffet. Det var overraskende lækkert, så Julius måtte æde sin indre vegetarskepsis. Vi lagde til sammen 15$ for det hele, hvilket eftersigende var over det normale.

            Udenfor restauranten efter mørkets frembrud, ventede os et smukt syn!
      
Vi tog derefter ud og så på et hus ved stranden i surferområdet Scarborough. En norsk pige vi tilfældigvis havde mødt på universitetet tidligere på dagen, søgte lejere til huset. På vej tilbage til B'Exclusive fór vi vild i Perth midtby - muligvis fordi Maria havde vendt kortet på hovedet - yep yep, julius burde vide, at Maria med kort, gør vejen dobbelt så laaaang!

Applestore Kl. 24 om natten... og så hørte han ikke engang ipod?!!

Det var nu tid til at tjekke ud af B'Exclusive og vi tog derfor rundt og så på forskellige mulige boliger arrangeret af universitetet, men de var mildt sagt ikke noget for os...

Vi er ude efter noget mere grønt...

Så vi tog en hurtig beslutning, og da vi nærede stærkt ønske om at bo tæt ved stranden, takkede vi ja til at flytte ind hos den norske pige i surferbyen Scarborough kun 2 min. fra stranden. 

Vores nye hus med udsigt til Det Indiske Ocean i det fjerne.

Den efterfølgende torsdag stod i IKEAs tegn=  Kjöttbullar og noget der minder om rugbrød - aka. mursten.. Hjemvé??

Fredag var vi på bilauktion efter råd fra en indisk kontrollør på en togstation et par dage forinden. Gode råd fra højst uventede kanter har vi fået mange af..!

Auktionen var en noget syret oplevelse med godt over 1000 fremmødte og 1000 biler parkeret på to store parkeringspladser omkring auktionshuset.

Bilerne bliver nøje efterset af de mange købelystne inden selve auktionen går igang.

Haglene har efterladt sine tydelige spor!

Maria drømmer lidt..! 

Auktionarius formåede at få ca. 5 ord over læberne pr. sekund inkl. bilmodeller, priser, jokes og en højlydt advarsel til Julius, da han begyndte at tage billeder af forestillingen. 

Lidt efter fik han alligevel taget en lille film i det skjulte af auktionarius, der bavler derudaf:

Vi købte en flot blå/lilla bil - Ford Falcon ’93, V6 4.0 m. aut. gear (red.) med pelsede sæder og nyt anlæg, P.I.M.P. - Julius er meget glad for den:-)

Efter dages søgen efter billig alkohol, da man kun kan købe alkohol i 'Liquor Stores' til skyhøje priser (har lige et syret fænomen mht. Liqour stores, som vi vender tilbage til i et kommende indlæg), fandt vi endelig ”Discount Liquor”:) Så aftenen endte med, at Maria, den norske pige Marianne og en svensk tilflytter Sarah, drak vin og julius blev venner med øl og chips. Så var alle vist gladeJ

Lørdag aften var vi til vores første aussiefest.. dog var det hos en bande nordmænd i et hus ikke langt fra vores – uden en eneste australier. Her blev den foregående uges travlhed og nye oplevelser skyllet ned til høj musik og snak med jahh… en masse andre skandinavere!

Mandag d. 26/7 var der orienteringsmøde på universitetet, der basalt set var for folk, der er ikke kan tænke selv. Det er utroligt hvor meget nogle mennesker skal have alt skåret ud i pap.

Resten af ugen indtil fredag gik hovedsageligt med at redigere den seneste webreklame om den nye Saab 95 Aero for Andersen & Martini.

Fredag aften tog vi til introfest på univesitetsbaren The Tavern. Øllet kom I kander, og som de ægte rejselystne, åbne og internationalt mindede mennesker vi er, satte vi os med to danske piger, da resten af baren var fyldt med fulde nordmænd, som ikke var til at holde ud at høre på, med deres højda huda hejsa og har i hørt den om danskeren, svenskeren og nordmanden..? Næ nej så hellere det hjemmevante “kartoffel I munden ”!

Dagen efter havde vi nok lidt ondt i håret og besluttede os for, at en god burger nok var en god idé. Vi fandt en super hyggelig og autentisk diner…

Det synes vi bestemt ikke!

Resten af dagen gik med at tage billeder af… hinanden –  lidt navnepilleri går aldrig af mode;)

Vi sluttede dagen af med at opleve Imax for første gang I selskab med Inception…

       

        Efter vores mening en noget overtænkt og hypet film, med rigtig mange gode idéer og en fin kærlighedshistorie I ærmet. 

…hverken i lufthavnen eller i flyveren, men hvem havde også regnet med det?!

- Så fik vi endelig gang i vores blog! Vores første par indlæg er et oprids af vores første 3 uger i Perth og herefter er planen at servere friske indlæg til jer jævnligt!

Søndag var afrejsedag og dagen hvor der blev sendt på gensyn sms'er, givet kram og kys og fældet en enkelt tåre eller to. 

Nu blev det virkelighed og destinationen var Perth, Vestaustralien.

Læsset godt op med slik, blade og diverse film på computeren var vi klar til noget der minder om et døgns tids rejse, det skulle dog vise sig, ikke at blive så afslappet en tur som vi havde regnet med…

Vi nåede nåede knapt igennem security check ind, før Julius tømte lommerne og den eneste bilnøgle til fars Opel nær var taget med 'Down Under'.. synd for den, men den måtte sidde over i denne omgang. 

Efter lang tids diskussion om hvordan rækker og pladser i fly er organiseret, åndende vi lettede op da vi til vores glæde så at vi havde fået nogle gode pladser ( hvornår er det sidst sket?). Ved siden af os sad to unge fyre( en englænder og en dansker), som vi med flymanér sagde pænt goddag til og efter at have sat os til rette kom i snak med. 

Det viste sig at de var dørsælgere og arbejdede Melbourne, så de fortalte os en hel del om Australien. Vores nye venner holdte sig bestemt ikke tilbage med bestillingerne af de gratis drinks og inden længe var vi tilskuere til en drikkeleg forårsaget af filmen "Clash of the Titans" (Amr. actionfilm og den græske mytologi) og med den simple regel at drikke hver gang der blev sagt Zeus, Hades eller hvis et monster blev dræbt - og det var ret ofte! Efter en del Gin og tonics, Campari og et ukendt antal øl, faldt vores nye venner endelig til ro, dog formåede englænderen i søvne at hælde en drink udover Maria - nej det er ikke sjovt at lugte af gin i 14 timer... uden at have drukket!  

Løjerlighederne fortsatte da en pludselig panik spredte sig hos flypersonalet - vores venner var væk! Da det jo er begrænset hvor meget man kan blive væk på et fly, besluttede Julius sig for at gøre noget ved sagen. Han fandt dem liggende i et lille rum med seks små køjesenge, idet Julius finder dem, er en stewardesse og en supervisor i færd med at vække dem. Det er bestemt ikke en en opgave at vække en fuld englænder, så den thailandske mandlinge supervisor er noget arrig da han råbende henvender sig Julius " We will sue you.... I call the police". Hvordan han ville ringe til politiet og hvorfor han ville sagsøge Julius fandt vi aldrig ud af, men resten af flyveturen og Bangkok lufthavn må siges at kunne beskrives som, kedelig.